Rytterfysioterapi

Med en baggrund som fysioterapeut, mangeårig rytter og Centreret Ridning instruktør er det tydeligt for mig, at det vigtigste i ridningen er samspillet med hesten. Skal vi blive bedre til at ride eller ønsker vi en hest, der præsterer bedre, skal vi forbedre os selv.

Fysioterapi for ryttere

Jeg tilbyder fysioterapeutisk behandling og træning målrettet ryttere – til dig, der ønsker at forbedre dit rideniveau, dig der ønsker en mere symmetrisk og sundere holdning og dig, der oplever smerter eller fysiske blokeringer i ridningen.

Hvordan foregår en typisk første konsultation?

– Når du har booket en tid er det tid til lidt forberedelse fra din side; du modtager et spørgeskema, du skal udfylde og så optager du et lille video-klip, hvor man kan se din opstilling til hest (det kan være alle gangarter eller bare skridt).
– Så dukker du op til aftalte tid MED din sadel.
– Vi snakker dit spørgeskema igennem og jeg har flere uddybende spørgsmål så vi kan skærpe os ind på dine smerter eller dit problem.
– Jeg laver relevante undersøgelser på dig og ser dig i din sadel på en sadelbuk og evt. på en stor pilates-bold, og laver eventuel manuel behandling.
– Vi laver en behandlingsplan og lægger et træningsprogram målrettet dig og dine ambitioner.
– Så laver du øvelser, selvbehandling og træner dig stærk, smidig og symmetrisk.
– Og har du behov for det, eller er dit problem lidt mere krævende, kommer du igen til en eller flere opfølgende session.

  • “Julie er utrolig rar og får en til at føle sig rigtig godt tilpas, selvom jeg sad i tights og BH. Julie kom ind på rigtig mange punkter, og var meget god til at illustrere og forklare, så man altid vidste hvad hun mente, og vidste hvad hun gjorde ved ens krop, som jeg personligt var meget fan af.

    Efter første gang hos Julie havde jeg en helt ny følelse i min krop. Der var sat gang i muskler som jeg ikke har brugt i mange år på grund af dårlig holdning og kompensation af andre smerter.”

    Rytter

OBS! Aktuelt er jeg gået på barsel og tilbyder derfor ikke rytterfysioterapi på klinikken længere. Frem mod juli/august 2019 vil jeg fortsat tilbyde rideundervisning, hvorefter jeg i en periode vil gå på fuld barsel.

Priser og tilskudsmuligheder

Første konsultation, 1 time: 700,- kr
Normal behandling, ½ time: 300,- kr

Sygesikring Danmark og eventuelle andre private sygeforsikringer kan give tilskud til behandlingen.

Priserne er inkl. et eventuelt personligt træningsprogram sendt til mail og eventuelle remedier som fx kinesiotape m.m., der måtte blive brugt under behandlingen.

Afbestilling: Afbestilling skal ske senest 24 timer før aftalte tid ellers bliver det fulde beløb opkrævet.

Rabat ved behandlingsforløb

Da det ofte er nødvendigt med flere behandlinger giver jeg rabat ved et behandlingsforløb. Behandlingsforløbet består af: 

1x Første konsultation + 
4x Normalbehandlinger

Og alt dette får du for kun 1500,- kr. Du sparer altså 400,- kr ved at købe et forløb!

For at bestille et behandlingsforløb skal du, når du bestiller din første tid, i kommentarfeltet skrive, at du ønsker at gøre brug af behandlingsforløbet. Så bliver du første gang opkrævet det fulde beløb og så planlægger vi i fællesskab de næste tider.